Forbrugerpriserne, steg med 0,2 pct. det seneste halve år

Det seneste halve år, i perioden januar 2016 til juli 2016 steg forbrugerpriserne med 0,2 pct. Hermed ligger den årlige stigning i forbrugerindekset for første gang i 3 år under 1 pct.

 

De største prisstigninger er sket i varegrupperne: Andre fødevarer (f.eks. bagepulver, karamelrand og mayonnaise) som steg med 2,8 pct., Kød, kødvarer (f.eks. rensdyrkød, medisterpølse og hele lammekroppe) som steg med 2,6 pct. og Fritid og kultur (f.eks. ferie dk og udlandet, samt fiskekrog) som steg med 1,1 pct.. Der er også enkelte varegrupper, hvor der har været et prisfald. De største prisfald er sket i varegruppen, Bolig -0,8 pct., og Beklædning og fodtøj på -0,7 pct. og sukker og slik mv. på -0,4. pct.

 

Prisændringer i varegrupperne påvirker den samlede prisstigning forskelligt. De varegrupper, der havde den største påvirkning på de samlede prisstigning var, Kød, kødvarer der påvirkede prisindekset med 0,14 procentpoint, Fritid og kultur med 0,10 procentpoint og Andre fødevarer med 0,03 procentpoint. Den største prisændring er pga. olieprisfald, som betød et prisfald på el og varme som påvirker varegruppen Bolig med -0,20 procentpoint.

 

Den årlige prisudvikling

Den årlige stigning i forbrugerpriserne var på 0,9 pct. for perioden, juli 2015 til juli 2016. Stigningen var lavere end den årlige stigning i perioden jan 2015 til jan 2016, prisændringen var her på 1,2 pct.

 

Forbrugerpriserne, procentvise stigninger pr. løbende 12 måneder

 

Reguleringspristallet

Stigningen er lidt større i reguleringspristallet end i forbrugerprisindekset. Reguleringspristallet steg i perioden januar 2016 til juli 2016 med 0,3 pct., hvilket var 0,1 procentpoint højere end forbrugerprisindekset. Den største forskel var i varegruppen Andre fødevarer som steg med 2,8 pct. Det største prisfald var i varegruppe Bolig, hvor det faldt med -0,5 pct.

 

Olieprisfald før 1. juli 2016 og prisændringer efter den 1. juli 2016.

Olieprisfaldet der trådte i kraft inden den 1. juli 2016, er medtaget i det udgivende forbrugerprisindeks. Påvirkningen fra nedsættelse af børnehavetaksterne i Kommuneqarfik Sermersooq, der trådte i kraft den 1. august 2016, er ikke medtaget i denne periodes forbrugerprisindeks, prisændringen vil først blive medtaget ved forbrugerprisindekset pr. 1. januar 2017.

 

Metode

Når det samlede forbrugerprisindekset beregnes, tæller nogle varer mere end andre i udregningen. Prisudviklingen for de forskellige typer varer som fx havregryn og handsker har med andre ord ikke lige stor betydning. Læs mere om hvordan de enkelte varegrupper vægtes og metode for beregning af forbrugerprisindekset på www.stat.gl

 

Prisstatistikken er tilgængelig som pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside, www.stat.gl, og på statistikbanken bank.stat.gl Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Statistikchef Anders Blaabjerg abla@stat.gl eller på tlf. 34 57 81 (direkte).